HimmerLand i Farsø har på få år gennemgået en markant transformation: Fra omfattende renovering og kapitaltilførsel til styrkede kompetencer og nye digitale værktøjer. Med HR-løsningen Emply og lønsystemet LessorLøn har resortet professionaliseret rekruttering, strømlinet lønprocesser og skabt et stærkt digitalt fundament for vækst og service i international topklasse.
HimmerLand i Farsø har siden sin grundlæggelse i 1979 udviklet sig fra at være et mindre golfhotel til et internationalt resort med et væld af aktiviteter og faciliteter - med højeste kvalitet som fællesnævner. Gæster kan opleve alt fra golf, padel, yoga og spa til topmoderne konferencefaciliteter og tre restauranter, hvoraf Himmerriget er kendt som fine dining.
De seneste år har budt på en kapitalindsprøjtning på 500 millioner kroner og en gennemrenovering fra kælder til loft. Derudover har resortet fået ny ledelse med høje vækstambitioner. HimmerLand har investeret massivt i medarbejderstaben, der nu tæller 309 personer, samt digitalisering af administrative processer, herunder HR og løn.
”Emply er helt sublim”
I 2023 implementerede HimmerLand HR-platformen Emply for at erstatte manuelle og tidskrævende processer.
”Vores rekrutteringsproces havde indtil da været meget tung, fordi ansøgninger blev håndteret i e-mails og Excel-ark. Jeg brugte alt for meget tid på at skrive til kandidater enkeltvis og slette data bagefter. Vi havde behov for at professionalisere vores HR-processer og sikre fuld GDPR-overholdelse” siger Pia Søgaard Jensen, HR-chef i HimmerLand.
HimmerLand gik grundigt til værks og brugte seks måneder på at finde den rette løsning.
”Vi valgte Emply, fordi denne løsning kan sikre os fremdrift. Vi køber ikke et system, fordi det virker i dag – det skal også virke om fem år. Med Emplys løbende investeringer i softwaren, er vi betrygget i, at vi nu har en løsning, der kan vokse med vores organisation,” siger Pia Søgaard Jensen og fortsætter:
”Vi har fået strammet vores processer op på en måde, som jeg ikke havde troet mulig. Hele rekrutteringsdelen er helt sublim og fantastisk at arbejde med. Kommunikation med ansøgere, booking af ansættelsessamtaler, kontraktflow, styring af stamdata, rollestyring og uddelegering af opgaver – alt kører 100% automatiseret. Vi kan nemt differentiere vores svar til ansøgere, og kandidater kan selv booke tid til en samtale – fuldstændig som når man booker tid i spaen. Vi kan også nemt følge med i, hvor langt hver enkelte kandidat er i processen,” fortæller hun.
Antallet af medarbejdere er steget fra 240 til 309 på blot et år, og rekruttering er en løbende proces, hvor mange medarbejdere også skifter roller internt.
”Vi har en ambitiøs vækststrategi, og Emply hjælper os med at skabe en struktur, sætte et professionelt aftryk både indadtil og udadtil og understøtte vores planlægning på langt sigt,” siger Pia Søgaard Jensen.
Et lønsystem, der altid virker
I 2024 rettede HimmerLand blikket mod en opgradering af lønsystemet. Endnu en grundig behovsanalyse blev sat i gang, og valget faldt på LessorLøn, der gik live i januar 2025.
”Igen gik vi efter en løsning, som løbende udvikles og som vil kunne understøtte vores forretning, uanset hvor mange medarbejdere, vi ansætter. Vi har brug for stor tryghed, når vi investerer i digitale løsninger, og vi ved, at LessorLøn altid virker,” siger Pia Søgaard Jensen.
Ifølge Helle Marckmann, Senior Payroll Assistant, har skiftet allerede vist tydelige fordele:
"Der er en klar tidsbesparelse i forhold til bl.a. håndtering af overenskomstændringer og afstemninger i eIndkomst. Automatisering og bedre datakvalitet har optimeret vores arbejdsgange og reduceret risikoen for fejl,” fortæller hun.
Et stærkt digitalt fundament for vækst
Med en kommende fuld integration mellem Emply, LessorLøn og resortets tidsregistreringssystem forventer HimmerLand at få frigivet endnu mere tid og samtidig hæve serviceniveauet.
"Målet er at yde en bedre service til vores ledere, og det kan vi, når alle systemer kommunikerer sammen. Næste skridt er integration med SharePoint og BI-værktøjer, så vi kan bruge data på tværs og styrke beslutningsgrundlaget. Implementeringen kræver tid, og løsningerne er Ferrarimodeller, som vi skal lære at styre – men vi står langt stærkere digitalt og er langt bedre rustet til fremtiden end nogensinde før,” siger Pia Søgaard Jensen.
Om HimmerLand
HimmerLand blev grundlagt i 1979 som Himmerland Golf & Country Club og blev i 1986 overtaget af Lars Larsen, der fra 2007 havde fuldt ejerskab. Resortet har siden gennemgået en markant udvikling med hotel, konferencelokaler, spa, fitness, svømmehal, bowling og 336 feriehuse. I 2020 skiftede stedet navn til HimmerLand Resort for at understrege, at det i dag er et helårsresort med aktiviteter for hele familien – fra golf, padel og fodbold til spa, multihal og konferencefaciliteter. Fra 2014 til 2024 har resortet desuden været vært for den internationale golfturnering Made in HimmerLand på DP World Tour.
Emner
Relaterede artikler